News

Historien: Elektroniske søkort

Agenda-08-elektronisk-soekort300x7000px

Som meget andet i et moderne samfund er søkort også blevet elektroniske. Før var det papir, siden år 2000 har elektronikken taget over. Nu skal handelsflåden, fiskerbåde og skibe ned til selv mindre skibe, de fleste steder i verden være udstyret med elektroniske søkort i stedet for de gammeldags trykte søkort af papir. De har ellers gennem hundredvis af år har været anvendt i søfarten.

Elektroniske søkort giver mange fordele, men der er også udfordringer. Hvis fx farvegengivelsen på en dataskærm forringer farvenuancerne på kortet på skærmen, risikerer skibets fører at aflæse kortet forkert og følgelig måske sætte sit skib på grund. Vi kender alle fra tv-apparater, hvor forskelligt billedet på skærmen kan falde ud afhængig af indstillingen af apparatet. Det må ikke kunne ske med de elektroniske søkort.

Det professionelle marked for monitorer til elektroniske søkort, ECDIS skærme, er i dag i høj grad en skandinavisk disciplin, som går sin sejrsgang verden over. Det startede kort før år 2000 med, at norske Hatteland lavede en af de første monitorer til området baseret på gammeldags TV billedrørsmonitorer, men der kom først rigtig gang i udviklingen omkring 2006, da fladskærmsteknologien for alvor begyndte at slå igennem. Krav til farvegengivelse og fx flikker er imidlertid meget større end ved traditionelle monitorer, og det er her, de skandinaviske udbydere af løsninger gennem dygtig indsats har sat sig igennem. DELTA har været med undervejs og har sammen med de førende firmaer på området udviklet en teststrategi, så skærme og systemer til brug i skibene kan sikres optimal kvalitet – og ikke mindst stor sikkerhed.

Udover en række lystekniske kontrolmålinger udfører DELTA også mange andre tests på systemerne for at sikre, at de kan klare det hårde maritime arbejdsmiljø og ikke svigter på grund af fx elektroniske støjforhold ombord.

DELTA er i dag førende på området ’verificering af elektroniske søkort’ og sikrer, at skibsfarten fremover kan sejle endnu mere sikkert. Vore tests sikrer således væsentligt mod katastrofer i navigation.

Tags:

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!